Økologi er fantastisk for miljøet – hvis man er Politiken

Politiken’s ‘fakta’-check: Forkert, manipuleret og pinligt (4/5)

Af Bjørn Lomborg

Politikens journalist Lars Dahlager har sat sig for at fakta-chekke min økologi-kritiske klumme fra The Telegraph. Det ville være fint, hvis det ikke lige var fordi hans konklusion åbenbart var givet på forhånd. 

I stedet er det et sørgeligt hit-piece, der er pinligt forkert. I modstrid med god journalistisk skik har han end ikke bedt mig om at kommentere inden han publicerede. Det ville kunne have forhindret mange af hans fejl. Politiken har også afvist at lade mig kommentere deres online historie.

Jeg har været i USA, og har først nu tid til at berigtige dette. Her er den fjerde af fem gennemgange af Politikens fejl. Du kan læse de andre gennemgange her.

Økologi er fantastisk for miljøet hvis man er Politiken

Her finder Dahlager generelt, at jeg har ret (selvom han uforståeligt indleder med en sætning, der som den står, er forkert – muligvis mangler den en reference til ”per hektar”):

Det er jo godt, at Dahlager er enig. Og som han gør generelt, undlader han bekvemt at pointere, at jeg også har ret i, at økologi udleder mere lattergas og ammoniak, samt fører til mere forsuring.

Men så prøver han alligevel at sige, at jeg tager fejl, og her går det helt galt:

Dette er uhørt uærligt og forkert.

Dahlager skriver, at FAO skulle vurdere, at ”økologi i såkaldte 'grønne revolution'-lande (med vandede, behandlede marker) vil have samme udbytte som konventionelle marker.”

Her er det rigtige citat:

  • In the so-called Green Revolution areas (irrigated lands), conversion to organic agriculture usually leads to almost identical yields [bold added]

FAO siger ikke, at økologisk vil have same udbytte men at det vil være næsten det samme.

Når Dahlager præcis prøver at hævde, at økologi ikke har mindre udbytte, så virker udeladelsen uhæderlig.

Og det sidste citat er manipuleret og forkert. Dahlager hævder, at FAO skulle sige, at ”økologien kan have højere udbytte end konventionelt landbrug i traditionelle landbrugsområder.” Men FAO siger:

  • In traditional rain-fed agriculture (with low-input external inputs), organic agriculture has the potential to increase yields.

Der er ingen sammenligning med konventionelt – de skriver blot, at økologisk landbrug kan forøge udbyttet. 

Men det er overordenligt let at chekke min og Lars Dahlagers påstand. Jeg siger, at økologi giver lavere udbytte i både i-lande og u-lande. Lars Dahlager prøver at sige, at økologi giver lavere udbytte i i-lande, men højere i u-lande.

De to største meta-studier fra Nature og Royal Society, viser klart, at Dahlager tager fejl.

”Comparing the yields of organic and conventional agriculture” fra Nature finder:

Selv når man prøver kun at sammenligne sammenlignelige studier, ligger økologi under konventionelt i u-landene (figur S10a).

Og i det nyeste meta-studie, der har langt flere studier viser det også klart en ringere produktion for u-lande (figur S3):

Økologisk har kun 83% udbytte i forhold til konventionelt i i-landene og 84% i u-landene. 

Konklusion. Lars Dahlager accepterer, at jeg har citeret rigtigt, men prøver så at sige, at jeg tager fejl i u-landene. Han fejlciterer FAO så drastisk, at det ligner bevidst fordrejning. Uden denne fordrejning kunne han ikke understøtte sin påstand. Og de to væsentligste meta-studier viser, at han simpelthen tager fejl: økologi er mindre effektivt både i i-lande og u-lande.

I morgen kommer gennemgang nr. 5 af Politikens fejl